Taknemmelighed og ønsker
Dec 12, 2023Jeg bruger altid tiden mellem jul og nytår til at reflektere over året der er gået og kigge tilbage og føle taknemmelighed for de gode ting der er sket.
Samtidig bruger jeg tiden til at kigge på hvad jeg godt kunne tænke mig der skulle ske i det nye år.
Faktisk skriver jeg det hele ned.
Det er temmelig fedt at kunne tage det forgangne år frem og se om jeg opnåede noget af det jeg ønskede mig og om der er noget jeg skal føre videre til det næste år og håbe det sker der.
Mine ønsker angår selvfølgelig først og fremmest dem jeg har kær, hvor jeg ønsker sundhed og lykke for dem alle.
Derefter kommer mine personlige ønsker - kun for mig. De omhandler selvfølgelig også sundhed og lykke, men jeg går meget specifikt ned i hvad jeg virkelig ønsker mig af året. Dermed tror jeg også på at jeg er langt mere målrettet i min adfærd. Det er ønsker der omfatter mig selv og min forretning. Jeg kigger også på mig selv og min personlighed. Om der er noget jeg kan gøre bedre/anderledes for at optimere resultaterne.
Jeg kan også finde på at tegne det liv jeg øsnker for det næste år. Hvis ikke du kan lide at tegne, så kan du klippe/klistre. Det er en visuel måde at bevæge sig mod sine livsmål.
Blot til inspiration til dig i tiden mellem jul og nytår 😊